lørdag, september 13, 2008

MoCA og Rodeway Inn

Hejsa,
Nu er det efterhånden et par dage siden vi har skrevet - og vi har haft nogle vildt skønne oplevelser siden sidst!
Bedst af alt var MASS MoCA (Massachusetts Museum of Contemporary Art), der ligger i North Adams hvor vi boede på det fantastiske Porches.
Vi havde læst en masse godt om stedet, men tænkte nu nok, at contemporary art var en smule for avanceret for os.
Vi blev fuldstændig blæst væk over den fede oplevelse - enorme installationer i gamle fabrikshaller - hvor rummene i sig selv føltes som en del af udstillingerne.

Det mest imponerende var 'Projections' hvor der i en enorm, mørklagt hal bliver projiceret digte på alle flader i rummet - og man går rundt og føler sig lillebitte blandt de enorme bogstaver, der omslutter en - føltes som om man var inde i en bog:



Var helt høje efter besøget på MoCA - en fed oplevelse at starte dagen på!

Herefter kørte vi nordpå ad highway 100 - en vej, der går gennem Vermonts store naturparker - masser af bjerge, skove, søer og floder - det hele badet i gylden efterårssol!

Vi gjorde holdt i Weston og var inde og prøve diverse ahornssirup-kreationer i en lille (turistet) country store. Mmmmm, ahornssirup!

Vi kom til Rutland ved aftenstid, hvor vi var lidt spændte på at skulle overnatte på et lille snusket motel, men det var slet ikke så ringe endda - der var både wifi, kabeltv og kaffemaskine... ;-)

1 kommentar:

Rune Nielsen sagde ...

Det ser da bestemt ikke det mindste snusket ud (synes generelt de fleste moteller i USA er fine) - næh, Hotel Europa i Slovakiet.. DET er snusket.