Så er vi i Kentucky, men mangler stadig lige at skrive lidt om Kennebunk og Kennebunkport.
Efter New Hampshire kørte vi til Maine, hvor vi helt tilfældigt kom forbi åbningen af den første Apple-store i Maine! Kool! Vi pillede ved samtlige af de forskellige farver af nye nanoer, og var én nanomét fra at købe een. Vi er meget stolte over at vi kunne stå imod fristelsen!
Vi kom lidt sent til det fine bed & breakfast, Waldo Emerson Inn i Kennebunk - og skyndte os ned til Kennebunkport ved vandet for at se os omkring. Hernede har Bush-familien deres sommerresidens - den var ikke videre spændende at kigge på ud over at deres sikkerhedsvagter kørte rundt på Segways. Lucky bastards! I Kennebunkport fik vi smagt hummer i form af en lobsterroll - glimragende!
Da vi skulle tidligt med flyet fra Boston nåede vi desværre kun 2 af de 3 retters morgenmad på Waldo Emmerson - men vi kunne nok ikke have spist den tredje alligevel...
Nå, turen til Kentucky gik ikke så glimrende pga. Continentals overbookning af flyet. Til gengæld fandt vi en Microsoftbøf vi kunne more os over...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar