I går var vi på MoMA! Jeg var der tidligere sammen med gutterne, men dengang ankom vi kort før lukketid, så vi nåede ikke meget mere end at spæne op ad trapperne og tage et par hurtige billeder af alle billederne. Denne gang havde vi tid til at nyde de forskellige udstillinger - art & design, arkitektur, fotografi - og en særudstilling med Dali - malerier, skulpturer og nogle (pænt langt ude) film som han har lavet - altsammen tilsat en masse myrer.
MoMA er blevet Apple-venlig: Hvis man har en iPhone eller en iPod Touch kan man bruge deres wifi til at høre info om diverse kunstværker og installationer i bygningen.
Apropos Apple var vi lige et smut i Apple store'en på 5th Avenue! Pænt mange mennesker og pænt mange lækre ting med æble-logo på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar