Puha, det bliver nogle tunge kufferter!
I går var det Labor Day herovre - en fridag, som New York'erne lader til at bruge på at hygge sig inde i Central Park. Vi hang ud i parken med tæppe, bøger, gps og lækker mad fra vores lokale deli - en vidunderligt skøn og afslappende dag! Generelt en meget stille dag - bortset fra da alle amerikanerne rejste sig, pegede op mod et træ, og sagde "Oh my God! Is that a real bird?". Minsandten, ja - der sad en fugl i træet! Tilsyneladende en rødhalet høg ved navn Lola, som holder til i Central Park, og danner par med Pale Male, der endda har sin egen hjemmeside og har en frygteligt masse fans.
Fedt at opleve tusindvis af glade New York'ere hygge sig og slappe af!
I dag kom så dagen hvor jeg skulle indløse min fødselsdagsgave fra Johanne: En helikoptertur over Manhattan! Nørhj, hvor var det genialt! Måtte desværre ikke have GPS'en med, men til gengæld fik jeg knipset billeder i næsten-real-time, så 3d-ruten kan helt sikkert rekonstrueres! ;-)
Apropos 3d var det, som håbet, noget af det mest 3d jeg nogensinde har oplevet - _endnu_ federe end at se det i Google Earth! ;-)
Efter flyveturen fik Johanne sin første ægte amerikanske pretzel - noget hun har glædet sig til længe!
Vi gik gennem finansdistriktet op til Chinatown, hvor vi spiste en fantastisk vietnamesisk frokost (forårsruller, sommerruller, beef salad og longan-drik), hvorefter vi udforskede bydelen, der rummer mange spændende syn og mindre spændende dufte. Var ved at blive overfaldet af 3 blå krabber med røde kløer, der var i færd med at slippe væk fra fiskehandleren, der jagtede dem hen ad fortovet. Desværre nåede vi ikke at forevige situationen...
Vi spiste is fra Chinatown Icecream Factory, som Johanne har læst meget om - litchi-is og grøn-the-is - skønt!
På vej hjem nåede Johanne lige at finde en frygteligt masse hårprodukter, som vi efter sigende har sparet tusindvis af kroner på! :-)
I aften skal vi ud og spise thai-mad! Mums!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar