lørdag, september 13, 2008

Yay, free upgrade på Green Mountain Inn


Fra Rutland fortsatte vi yderligere nordpå ad highway 100 - med endnu mere af den smukke, smukke natur.

I Waterbury var vi inde og besøge Ben & Jerry's Ice Cream Factory - stiftet af to hippier, der kørte rundt i deres spraglede bus og delte gratis is ud. Glimrende koncept, må man sige!
I samme by var vi også inde og få smagsprøver på noget Vermont cheddar - som smager forrygende godt!

Vi skulle bo på Green Mountain Inn i Stowe - en idyllisk lille by hvor familien von Trapp engang havde en sangskole.
Da vi kom ind på vores værelse var der malerbøtter og polyfilla over det hele.
Det var vi ikke specielt vilde med - og i receptionen agerede vi måske en anelse mere fortørnede end vi nok egentlig var - med det resultat at vi blev opgraderet til et værelse med ildsted, boblebad og dvd-afspiller - samt fik et par gratis drinks i restaurationen. Vi vil nok stræbe efter generelt at virke mere fortørnede end vi egentlig er i fremtiden! :-)

Ingen kommentarer: