Weekend i Sukhothai

I fredags tog vi bussen sydpå til Sukhothai, som er en ruinby på Unescos verdensarvsliste - historisk var det den første kongeby i det samlede thailandske rige. Busturen tog knapt 6 timer, så vi var meget spændte på at se, hvilken bustype, vi skulle med - der findes busser i mange varianter, og nogle er gamle og uden aircondition. Vi var lettede, da vi fandt bussen i busterminalen, da det var en ganske moderne dobbeltdækkerbus, hvor vi havde rigeligt plads, så Morten kunne arbejde lidt på vejen.

Vi kunne ikke helt greje om der var system i hvor bussen holdte, så vi hoppede ud halvanden km før vores hotel (som Google Maps påstod lå _meget_ tættere på!) og trak afsted med alle vores pakkenellikker.
Hotellet var virkeligt skønt og meget paradisisk! Et stort område med mange små hyggelige hytter - og med en lækker pool og bar i midten af det hele.

Skønt at køle af i poolen efter den lange køretur - og totalt luksus at ligge og hhv læse og programmere ved poolen med kølige drinks og kolde øl! :-)

Sukhothais historiske bydel består af et enormt område, hvor ruiner af templer, chedier og buddha-figurer ligger ganske tæt. Området er for stort til at se til fods, så det er helt oplagt at leje en cykel (for den svimlende sum af 6 kr pr. dag), og starte dagen tidligt inden middagsheden sætter ind.

Det var en virkelig stor oplevelse at cykle rundt mellem træerne og de smukke ruiner. Der var en fantastisk ro over stedet og området er så stort, at man føler sig næste alene i parken - selvom der naturligvis er andre mennesker.

Vi har lagt lidt flere billeder fra Sukhothai i vores webalbum:

Best of Sukhothai

Mountainbiking på Doi Suthep

I går var jeg på den fedeste mountainbike-tur med 1200 meters fald fra toppen af Doi Suthep. Turen startede fra Chiang Mai hvor vi blev læsset på trucks, der begyndte turen op ad de mange, mange stejle hårnålesving op mod toppen. Efter at have passeret templet Wat Doi Suthep, bliver vejen enkeltsporet, og når der kom modkørende måtte trucken køre af vejen - ud i den næsten ikke-eksisterende rabat ud til de meget stejle bjergsider. Efter mange hårnålesving og propper i ørerne kom vi op på det højeste punkt på bjerget, hvor vi fik en ganske kort introduktion til at køre downhill på mountainbikes (vægten laaangt bagud, stå op hele tiden, og brug gerne forbremsen).

Det er sgi hårdt at køre mountainbike! Syrende lår, krum ryg af at skyde bagdelen bagud og krampende fingre af at klemme om bremserne hele tiden, mens man suser ned ad stier med kæmpe sten og endnu større huller. Underlaget var tørt, men der var sand ovenpå den hårde jord, så bagbremsen fik hjulet til at blokkere og sejle frem og tilbage. Det går lynende hurtigt, så mens vi kørte har man travlt med at holde øje med stiens ujævnheder.

Heldigvis holdte vi en del pauser, så man kunne sunde sig, få vejret - og en slurk vand. Der var masser af skønne udsigter på vej ned gennem dalene - plantager med kaffe, bananer og litchi.

Eftersom vi kom nedad steg temperaturen og fugtigheden, så da vi nåede ned var vi godt kogte. Men der var masser af adrenalin i blodet, og selvom musklerne næsten ikke ville være med længere, var det helt trist lige pludselig at køre ligeud igen. Turen sluttede ved søren Hui Tung Thao, hvor vi fik en lækker curry til frokost - sammen med en iskold Singha - serveret i små hytter ud til søen. Skønt!

Her er vores rute - optaget med GPS på vej ned ad bjerget. Det var en helt fantastisk tur - og jeg kunne vældigt godt tænke mig at gøre det igen!

Første visarun

Vi startede fra hotellet kl. 7.15 og blev hentet i en propfuld minibus, og fandt ud af, at det vi troede kun var et visarun, faktisk var en udflugt med et ganske tætpakket program. Først stoppede vi ved et hot spring, hvor der kom varmt vand op af jorden. Jeg var temmelig gnaven og havde svært ved at værdsætte attraktionen i kogende vand. Ved næste stop forsvandt min gnavenhed dog som dug for solen. Vi stoppede ved The White Temple, der er et fantastisk smukt syn. Fotografierne yder det ikke retfærdighed, da det strålede og glimtede, fordi der er lagt mosaikker af spejl ind i det hvide puds. Det er bygget i 1997 af en kunstner, der stadig er ved at udsmykke templet indvendigt med farverige malerier f.eks. er der et maleri, hvor Neo fra The Matrix indgår og et maleri af 11. september-terroren. Meget specielt, og desværre måtte man ikke tage billeder inde i templet. Tilbage i bussen, hvor næste stop var ved The Golden Triangle, hvor de tre lande Thailand, Laos og Myanmar mødes. Her skulle nogle af vores medpassagerer på en flodtur på Mekong-floden og på et meget hurtigt visit i Laos. Vi ventede i Thailand, og gik en tur og så en meget smuk kæmpe Buddha. Næste stop var frokost på en restaurant med en buffet, der tilsyneladende netop var beregnet til turister på bustur. Det var okay, men ikke særligt spændende.

Da vi havde spist gik turen endelig mod Mae Sai, og vi var da lidt spændte på, hvordan det skulle gå med at få forlænget vores visa. Turen fra The Golden Triangle til Mae Sai var på små veje med masser af ujævnheder. Mr. T., som var vores chauffør, kørte hurtigt, da vi jo havde en tidsplan, der skulle overholdes - og selvom jeg i starten af turen var ked af at sidde bagerst i bussen, var det sikkert godt, at jeg sad så jeg ikke kunne se ud af forruden. Ofte kørte han så hurtigt i bjergsvingene, at vi røg over i den forkerte side af vejen, og selv små buler i vejen gjorde, at vi hoppede rundt på sæderne i bussen. Det var virkelig vildt!

Det var tydeligt at se, da vi nærmede os Mae Sai, for der var turbusser i hobetal. Byen er en rigtig livlig handelsby, og mange thai’er tager også dertil for at handle, da der er meget billige varer, der kommer over grænsen fra Kina.

Vi fik 40 minutter i Mae Sai, så vi havde travlt med at komme over grænsen og få vores stempel. Vores guide, Oak, gik med os over grænsen, hvilket var rart, da han vidste præcist, hvordan man skulle agere. Det betød desværre også, at det hele forgik i halvløb, og vi derfor ikke fik tid til at få et indtryk af Myanmar - men vi fik da taget et par billeder, mens vi halvløb over grænsen. Alt forløb perfekt, og vi fik vores vigtige stempler. Da vi kom tilbage over grænsen, var der 8 minutter til bussen kørte, så vi fik ikke udforsket Mae Sai.

Sidste stop på turen var hos en hilltribe, der hedder Lisu. Det var en lidt ubehagelig oplevelse, synes jeg. De er vant til turisterne, for der kommer mange busser fyldt af dem hver dag - de går så en tur rundt i deres landsby, tager nogle billeder, peger og snakker. Det føltes meget lidt respektfuldt for disse mennesker, men det var da stadig spændende at se deres levevis. Jeg ville bare ønske, at de ikke var reduceret til en 5-minutters attraktion.

Vi var tilbage på The Grand Napat lidt efter kl. 21, så det havde været en lang dag fyldt m ed mange forskellige indtryk. Vi var meget sultne og trætte, og vi nåede lige præcis ikke restauranten, mens den var åben - men i dette land findes, der McDelivery, så der gik ikke længe inden der stod en mand med burgere udenfor døren. Skønt!

Om to måneder skal vi på visarun igen - og nu er vi lidt mere trygge ved tanken om det!

En helt anderledes juleaften

I år holdt vi jul i både Hylke, Egebjerg og Chiang Mai. Takket være nymodens teknologi sad vi med ved bordet i Hylke, smagte sovsen til - og vandt en mandelgave. I Egebjerg så vi børnene åbne gaverne fra os, og hilste på hver og een. På den måde blev savnet slet ikke så stort som man kunne frygte.

Vi hyggede os med afslutningen på vores julekalender - Matador, spiste frokost på stamstedet Sailomjoy og var inde og kigge på en lejlighed inde i den gamle bydel, hvor vi flytter ind pr. første februar.

Om eftermiddagen åbnede vi vores tilsendte og medbragte julegaver samt overskydende kalenderpakker (vi fik pakkekalender af Karen, og som traditionen foreskriver var der mere end een pakke pr. dag - og det lykkedes for Johanne at 'spare op' til juleaften). Vi fik skønne, skønne gaver - tak for dem! ;-)

Vi hyggede med juleknas og kunstig sne indtil vi tog ind til byen, hvor vi havde vores julemiddagsarrangement.

Det var en ganske overvældende buffet med alt fra sushi til stegt and - og især udvalget af desserter var helt fantastisk.

Efter at have haft en rigtig hyggelig juleaften i Chiang Mai, gik vi online, og holdt juleaften igen i henholdsvis Hylke og Egebjerg!

Kokkeskole

Lige inden jul var vi to eftermiddage/aftener på masterclass-kokkeskole hos chef Somporn Nabnian. Det var Amplex, der havde arrangeret dette, fordi de synes, at det var synd at Morten helt skulle gå glip af julefrokosten, hvor de selv lavede maden. Det var nogle fantastisk spændende aftener, hvor vi lavede den lækreste thaimad. Første aften lavede vi traditionelle thairetter bla. en skaldyrssuppe med blæksprutte, rejer og krabbe samt en smuk lille anretning af karameliseret reje- og svinefars pyntet med sprøde hvidløgsflager, chili og koriander på udskårne ananas- og mandarinbunde. Det var meget, meget bedre end det vist lyder!

Den anden aften havde vi valgt at lave nordthailandske specialiteter, og det var stærkt, men meget godt. Det nordthailandske køkken er meget curry-baseret, så efter at vi havde forberedt adskillige mortere med ingredienser til forskellige curries, var vi lidt bekymrede for at skulle sidde og morte i flere timer - men heldigvis fik vi hjælp af de ansatte på kokkeskolen, der var noget mere erfarne (og med stærkere armmuskler) til den hårde del af arbejdet.

Vi lavede bla. en fantastisk Khao Soi, en chilidip til grøntsager og en suppe, der var så stærk, at man næsten ikke kunne spise den.

Til den anden aften var vi blevet rådet til at medbringe emballage til at få de mange rester med hjem, så der var lækker mad til dagene efter.

Julestemning i Chiang Mai

Så er vi godt nok tæt på jul! Vi må indrømme, at det ikke er helt så let at komme i julestemning når det er 30 grader udenfor, men heldigvis har vi fået en masse julestemningshjælp:

Vi har fået julekalendre og kalenderpakker hjemmefra - og kravlenisser, gammeldags julepynt og bolcher og brunkager!

Og Johannes bedstemor og Hanne har lavet den fineste juletræspatchwork, som vi har hængt op i soveværelset!

Der ud over ser vi den mest fantastiske julekalender, der nogensinde er lavet: Matador, som er i 24 turbo-hygge-ladede afsnit!

Så nu har vi fået os et lille sødt plastikjuletræ, som er blevet godt og grundigt pyntet - og vi klipper julepynt og spiser gammeldaws slik til den daglige dosis Matador!

Der ud over har Johanne haft et par skønne juleoverraskelser med: en pebernøds-krydderiblanding, som hun har lavet hjemmefra og taget med i en lille pose - og noget helt fantastisk, som jeg slet ikke kendte til før - en pose med pulver, der kan røres i vand, så det bliver til en gele, som bliver til en masse små bitte geleperler, der ligner: SNE!! Vi har gør-det-selv-sne med!!! Sne, der ikke er koldt, og som ikke tør!

Så nu er julestemningen bestemt ved at være der - og vi glæder os til juleaften hvor vi skal snakke med vores skønne familier - og om aftenen skal vi spise julemiddag på Latest Recipe!

Vores lejlighed i Chiang Mai

Så er vi flyttet lidt udenfor centrum i en dejlig lejlighed i The Grand Napat. Det er skønt at have fået mere plads og vide, at det er her vi skal være i længere tid.

Selve indflytningen var ikke problemløs. Jeg var en smule skuffet over køkkenet, der var beskrevet som 'fully equipped', og der var problemer med netværket, der gjorde at Morten ikke kunne koble sig på arbejdsnetværket. Dette gjorde, at vi en stor del af den første dag her, ikke vidste om vi skulle blive eller ej. Det ville bare være så ærgerligt at blive nødt til at flytte, da vi jo har glædet os til præcis denne lejlighed og lokation. Heldigvis fik vi hurtigt at vide, at de ville løse netværksproblemet ved at give os vores egen ADSL-forbindelse - og den er nu installeret og virker perfekt!

Med hensyn til mine betænkligheder omkring køkkenet, så har vi fået en smule køkkengrej, men stadig ikke nok til at jeg kan kaste mig ud i de vilde eksperimenter. Indtil videre savner jeg ikke at kokkerere, men det kommer helt sikkert. Any way, så ved jeg heller ikke helt, hvad jeg havde forventet - men kvinder over hele verden klarer sig jo uden KitchenAid og MagiMix, og så kan jeg da også! Vi har indkøbt nogle gode knive, og overvejer at investere i en pande, der er større end et spejlæg. Jeg skal ihvertfald til at have gang i det, for der er så mange spændende ingredienser, som det kunne være sjovt at lave noget med.

Vi elsker at være her i lejligheden!! Personalet er meget venlige og imødekommende, poolen er stor og svalende og restauranten er billig og lækker. Indtil videre har den lille hær af rengøringsdamer været på besøg hver dag, og det er fantastisk, at de tørrer støv af, støvsuger, vasker gulvet og skifter sengetøj på under 5 minutter.

Vi har udforsket lidt af vores nye kvarter, men der er meget mere at opdage. Det er tydeligt, at vi er kommet udenfor den sædvanlige turistzone. Her står alt ikke på engelsk - så vi må prøve at lære os at tyde thai-glyfferne.

Hver aften er der en gratis transport indtil centrum, hvilket er en god service, som vi kommer til at bruge meget.