Vi har fået julekalendre og kalenderpakker hjemmefra - og kravlenisser, gammeldags julepynt og bolcher og brunkager!
Og Johannes bedstemor og Hanne har lavet den fineste juletræspatchwork, som vi har hængt op i soveværelset!
Der ud over ser vi den mest fantastiske julekalender, der nogensinde er lavet: Matador, som er i 24 turbo-hygge-ladede afsnit!
Så nu har vi fået os et lille sødt plastikjuletræ, som er blevet godt og grundigt pyntet - og vi klipper julepynt og spiser gammeldaws slik til den daglige dosis Matador!
Der ud over har Johanne haft et par skønne juleoverraskelser med: en pebernøds-krydderiblanding, som hun har lavet hjemmefra og taget med i en lille pose - og noget helt fantastisk, som jeg slet ikke kendte til før - en pose med pulver, der kan røres i vand, så det bliver til en gele, som bliver til en masse små bitte geleperler, der ligner: SNE!! Vi har gør-det-selv-sne med!!! Sne, der ikke er koldt, og som ikke tør!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar