I går var jeg på den fedeste mountainbike-tur med 1200 meters fald fra toppen af Doi Suthep. Turen startede fra Chiang Mai hvor vi blev læsset på trucks, der begyndte turen op ad de mange, mange stejle hårnålesving op mod toppen. Efter at have passeret templet Wat Doi Suthep, bliver vejen enkeltsporet, og når der kom modkørende måtte trucken køre af vejen - ud i den næsten ikke-eksisterende rabat ud til de meget stejle bjergsider. Efter mange hårnålesving og propper i ørerne kom vi op på det højeste punkt på bjerget, hvor vi fik en ganske kort introduktion til at køre downhill på mountainbikes (vægten laaangt bagud, stå op hele tiden, og brug gerne forbremsen).
Det er sgi hårdt at køre mountainbike! Syrende lår, krum ryg af at skyde bagdelen bagud og krampende fingre af at klemme om bremserne hele tiden, mens man suser ned ad stier med kæmpe sten og endnu større huller. Underlaget var tørt, men der var sand ovenpå den hårde jord, så bagbremsen fik hjulet til at blokkere og sejle frem og tilbage. Det går lynende hurtigt, så mens vi kørte har man travlt med at holde øje med stiens ujævnheder.
Heldigvis holdte vi en del pauser, så man kunne sunde sig, få vejret - og en slurk vand. Der var masser af skønne udsigter på vej ned gennem dalene - plantager med kaffe, bananer og litchi.
Eftersom vi kom nedad steg temperaturen og fugtigheden, så da vi nåede ned var vi godt kogte. Men der var masser af adrenalin i blodet, og selvom musklerne næsten ikke ville være med længere, var det helt trist lige pludselig at køre ligeud igen. Turen sluttede ved søren Hui Tung Thao, hvor vi fik en lækker curry til frokost - sammen med en iskold Singha - serveret i små hytter ud til søen. Skønt!
Her er vores rute - optaget med GPS på vej ned ad bjerget. Det var en helt fantastisk tur - og jeg kunne vældigt godt tænke mig at gøre det igen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar