Her er et par billeder af vores dejlige feltkøkken i kælderen! I torsdags havde vi besøg af VVS-fætre, og fredag kom elektrikerne og fjernede kablerne, der hang midt i stuen. Jørgen har muret op i vores garderobe, sat resten af væggen op mellem garderobe og køkken (hov forresten - der er 43 cm mellem lægterne i muren, de er 4 cm brede og starter helt inde ved væggen. Dvs. at midterne er hhv. 2, 45, 88 og 131 cm fra væggen - godt at huske når vi skal have hylder op!) og muret op rundt omkring hvor der var lidt sprækker efter at vi har hevet ting ud af væggene.
Johanne og jeg har knoklet videre med tapetet hele torsdag og fredag. Det føles lidt som Sisyfos-arbejde, meeen mon ikke vi bliver færdige en dag??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar